Hvad er fødselsforberedelse?
Fødselsforberedelse er for jer, der ønsker at føle jer trygge, rolige og godt forberedte til den kommende fødsel. Med undervisning fra en erfaren jordemoder får I viden om fødslens forløb kombineret med konkrete og praktiske redskaber som ve- og hvilestillinger, åndedræt og smertehåndtering.
Fødselsforberedelse er for både dig og din partner eller fødselsmakker – enten på små hold eller som individuel session. Uanset hvilken form for fødselsforberedelse I vælger, er der god tid, nærvær og støtte
Hvordan foregår fødselsforberedelse?
Fødselsforberedelsen foregår enten på små hold eller individuelt.
Individuel fødselsforberedelse:
Ved individuel fødselsforberedelse tilrettelægger jeg forløbet, så det passer til jeres behov og ønsker. Jeg har samtidig en klar plan, hvis I ønsker at få viden om lidt af det hele.
Fødselsforberedelse på hold:
Fødselsforberedelsen på hold består af 4 gange á 90 min.
Her gennemgår vi de vigtigste forhold omkring fødslen:
-
De forskellige faser i fødslen.
-
Partnerens/fødselsmakkers rolle under fødslen.
-
De mest almindelige komplikationer ved en fødsel.
-
Naturlig smertelindring.
-
Ve- og hvilestillinger.
Den sidste gang gennemgår vi alt om amning og den første tid med jeres baby (4. trimester).
Åndedrættet er derudover vigtigt under en fødsel, da det virker smertelindrende og beroliger dit nervesystem.
Udover vores snakke om alt fra, hvordan en ve føles, til hvilken rolle din partner har under fødslen, guider jeg jer gennem øvelser som forberedelse til, hvordan du kan bruge kroppen og åndedrættet i de forskellige faser af fødslen.
I vil blive præsenteret for forskellige smertelindrende metoder, som fx rebozo, tryk, akupressur samt åndedrætsøvelser.
Hvis du har født før og er nervøs eller bange for den kommende fødsel, er dette hold også for dig. Øvelserne, som I bliver introduceret for, kan hjælpe og støtte dig, hvis du har fødselsangst.



Hvem er din jordemoder?
Hej, jeg hedder Lotte Rex.
Måske er du landet lige her, fordi I har fået en ny baby i familien, eller også er der en på vej?
I hele mit arbejdsliv har jeg arbejdet med graviditet, fødsel og barsel, og jeg brænder for at støtte jer forældre og kommende forældre i at få den bedste start på livet med børn.
Jeg er uddannet jordemoder, certificeret ammekonsulent (både IBCLC og DCA), terapeut og yogalærer med mange års erfaring.
I graviditeten kan jeg støtte jer med gravidyoga, fødsels- og ammeforberedelse samt samtaler. Efter fødslen kan jeg hjælpe jer med alt fra amning, ondt i maven, søvnproblemer og jeres babys motoriske udvikling til efterfødselssamtaler og efterfødselsyoga.
Velkommen til – jeg glæder mig til at møde jer.
Kærlig hilsen
Jordemoder Lotte Rex
Fødselsforberedelse for par
Fødselsforberedelsen foregår enten på hold eller individuelt og er altid for par eller med en fødselsmakker.
Partneren er en meget vigtig del af fødslen, da det er fødslen af jeres barn og en fælles oplevelse. På fødestuen er partneren den bedste og vigtigste støtte for den fødende. Partneren kender hende allerede bedst og ved, hvordan hun er, når hun er presset. Derudover kan I have prøvet mange ting i graviditeten, som kan bruges under fødslen.
Jeg inddrager partneren meget, fordi det er vigtigt, at han eller hun er der og ved, hvor vigtig en rolle de har.
Fødselsforberedelse for solomødre
Jeg har stor erfaring med fødselsforberedelse for solomødre.
Min opfordring er, at du har en fødselsmakker med mindst én gang. Du kan dog også sagtens komme til fødselsforberedelse alene.
Her bliver du klædt godt på i forhold til smertelindring, som du selv kan bruge, og forberedt på, hvad du kan forvente af personalet.
Spørgsmål og svar om fødselsforberedelse
Hvornår kan man melde sig til fødselsforberedelse?
I kan melde dig til fødselsforberedelse fra omkring uge 30–32 i graviditeten. Det er en fordel, at der er mindst en måned til termin, så der er god tid til at øve de redskaber og teknikker, I lærer undervejs. Nogle vælger dog at starte lidt tidligere, alt efter behov og ønsker.
Er det nødvendigt at gå til fødselsforberedelse?
Undersøgelser viser, at dem, der har forberedt sig på fødslen, kommer bedre igennem fødslen – uanset om den er ukompliceret eller kompliceret. Det er meget lettere at tage tingene, som de kommer, hvis man har en idé om, hvad der venter.
Hvad skal man have med til fødselsforberedelse?
Du skal blot medbringe dig selv og din partner eller fødselsmakker til fødselsforberedelsen. Jeg sørger for kaffe, te og lidt snacks.
Foregår fødselsforberedelsen i Køge?
Fødselsforberedelsen foregår i min klinik i Køge. Her er både en sal, hvor jeg afholder fødselsforberedelse for små hold, og et mindre, roligt og hyggeligt lokale til de individuelle sessioner.
Der er også mulighed for, at jeg kommer hjem til jer til fødselsforberedelse mod et ekstra tillæg.


